Grundridning

Formålet med grundridning, er at give hesten et godt basisfundament til dens videre uddannelse. Dette opnåes ved at træne hesten omhyggeligt og gradvist fysisk og psykisk, så den bliver sikker at ride på, stærk og velafbalanceret i alle gangarter, derudover lærer at være tryg ved at komme hjemmefra og ride tur uden selskabshest. 

for at skabe en velreden hest, fokuserer jeg på 3 elementer:

  1. Hestens forståelse, min viden om læringsteori gør det logisk og behagelig for hesten at lærer nyt.
  2. Hestens fysiske udvikling, jeg går fremad i et tempo hesten viser, at den kan honorere, via et tilpasset og varieret træningsprogram.
  3. At hesten altid holdes psykisk afspændt, jeg sørger for at være forudsigelig, og kropsbevidst og træner med gradvis tilvænning, god timing og påfører aldrig hesten smerte og ubehag. Det bedste bevis på at hesten er veltilpas, er at den er spændstig og viser en positiv og villig attitude.

Rytter og hest skal samarbejde i harmoni for at udvikle balance, rytme, koordination og lethed. Jeg træner hesten i overensstemmelse med dens naturlige anlæg og begrænsninger. Jeg træner først sidebevægelser når hesten har styrke til at skridte, trave og galopere rytmisk og afspændt, med let kontakt til biddet.

For at ride balanceret skal tøjlerne være lige lange og følge hestens bevægelser.

Hestens bevægelser i ryg og hals, især når den skridter, er meget store. For at følge det sving, som hesten har, er det nødvendigt at rytteren er nærværende, smidig, afspændt og bevægelig i fodled, knæ, lænd, skuldre, albuer, håndled og fingrer.

Hesten udvikler balance og selvbæring til at være uafhængig af rytteren når den ikke begrænses eller støttes med tøjlerne. Tøjlerne følger hestens bevægelse, så der er en ensartet, let forbinelse til dens mund. Helt fra starten skal hesten lære at gå lige i selvbæring, det styrker den og forbereder de smidighedsgørende øvelser. Når hesten har opnået en stærk overlinje kan rytteren sidde ned og bremse hesten (ikke med tøjlen) men med sædet, hvilket lærer den at samle sig.

Hesten skal føle sig bedst mulig tilpas under ridning. Perfekt tilpasset sadel, gjord, bid og løst næsebånd.

Ridning og træning frem og ned styrker hestens overlinje  balance, opstrammer mavemuskulaturen og løsgør hestens lænd, så bagbenen kan svinge max ind under dens tyngdepunkt. Når hesten får lov at bevæge sig med hoved og hals frem, ud og ned opbygges overlinjen og  kissing spine forebygges. Hesten bruger sin overlinje bedst når, set fra siden, dens øje er på linje med dens hofte.

DSC06431

En unghest eller en omtræningshest starter jeg med at træne fra jorden i omgivelser hvor den er tryg; i folden, i stalden, på en mark eller en ridebane. Jeg træner basissignalerne frem, stop, dreje, vige forpart og bagpart, bakke et par skridt. Jeg træner med læringsteori, så hesten får en positiv assosiation når den får signalet. CER – conditoned emotionel respons.

Jeg lærer hesten at køre i trailer, så jeg kan lære den at være tryg i naturen og i ridehal.

Under træning og ridning, skal hesten altid være afspændt, altså ustresset så er den mentalt tilstede og i stand til at lære nyt. Er rytteren/træneren rolig og afslappet øger det  forudsætningen for at hesten bevarer roen. Det er en god ting at træne sammen med en hjælper, indtil trygheden mellem hest og rytter er veletableret.

Opstår en situation, som stresser hesten, skruer jeg ned for det, som bekymrer og træner noget som er velkendt, til den er afspændt igen.

Unghestens naturlige balance bliver forstyrret, når den skal skal bære rytter. For at hjælpe den unge hest med at genfinde sin naturlige balance, skal den rides med meget let kontakt.

Tvinges hesten ind i samling, før den er klar, skader det både dens krop, psyke og arbejdslyst.

Hvis en hest rides med sammenpressede halshvirvler, vil den gå med mulen bag lod for at mindske smerten i mund, hals og ryg. Hesten forhindres i at udvikle de muskler, som hjælper den med at bevæge sig i selvbalance. Yderligere begrænser ridning bag lod hestens iltforsyningen og synsfeltet.

 

DSC_0268

Hestens evolution har udviklet den til  at bære mest vægt på forparten, derfor er det vigtigt for dens balance, at hals og hoved har frihed. At træne en hest til at udføre svære øvelser med styrke og skønhed er kun mulig, hvis hesten bevarer sin naturlige balance.

En højere rejsning af hestens hals skal komme som et resultat af fysisk udvikling. Når en stærk og veltrænet hest har været samlet, skal den have lov til at strække sig, spænde af og søge hånden med mulen lavt og langt ud. 

DSC04174

Hvis hesten rides med næseryggen  bag lod, vil dens rygsøjle blive låst og miste sin smidighed, dette vil gøre, at bagbenene skal arbejde hårdere, for at kompensere og bevægelsen vil begrænse sig til hase og kode. Bagparten arbejder ikke i harmoni med forparten fordi broen, (ryggen), som forbinder dem, ikke er fri til at svinge naturligt. Når benene arbejder hårdere, vil de ramme jorden hårdere, dette vil med tiden påvirke haser, koder, lændeområde og ryg negativt. Skader kan udvikles over tid.

2011-2 003

Ridning i naturen styrker og ligeudretter hesten. Når hesten går ligeud afspændt, stabiliserer den sine muskler omkring rygsøjlen, sener og ligamenter.  Ved ridning ligeud i skridt, vil de muskler som er stærkest hvile lidt, mens den side som er svagest, kommer til at arbejde lidt mere, derved bliver hesten mere lige i sin krop og muskulatur.