Indspændingstøjler

Indspændingstøjler forbinder biddet i hestens mund til en gjord på hesten eller en tøjle i rytterens hånd.

Jeg undlader at bruge indspændingstøjler.

”Vender hesten den forkerte vej,” starter jeg med at lærer den, at bære hals og hoved lavt gerne i bringehøjde. Her bruger hesten rigtig meget energi, og det udvikler de mange muskler i hele overlinjen. Når musklerne er stærke, er halsmuskulaturen pæn og jævn, hesten er i balance og den er klar til ridning.

Dette sker når der trænes med indspændingestøjler:

Hestens halsmuskler begrænses, den kan ikke balancere sig og række sin hals ud og ned, fordi tøjlerne presser i munden og fastholder dens hoved og hals i en statisk holdning.
Hestens overlinjeligament overspændes og det giver smerter i nakke og korsled når hesten bevæger sig.


Hesten bevæger sig fremad for eksempel i longe med et konstant pres i biddet. Presset i biddet vil gøre det svært for hesten at forstå stopsignalet. Svarende til at køre bil eller cykel med håndbremsen aktiveret.
Signalerne sløres og det konstante pres som både gør ondt og frustrer, gør nogle heste spændte og provokerer til at gøre oprør og forsøge med bukkespring, for at få presset til at forsvinde.
Bukkespringene holder hurtig op, fordi modstanden øger presset endnu mere i munden og hesteejeren som bruger indspændingstøjler oplever, at det giver god kontrol over hesten, når dens nakken er bøjet.
Jeg undlader brug af indspændingstøjler, fordi jeg gerne vil bruge den tid det tager, at træne hestens balance, dens styrke, dens forståelse samt at opleve at den er veltilpas under træning. Ekstra plus er at hesten bliver afspændt, stærk og knivskarp på signalerne, når de skilles tydeligt ad.

 

Artiklen er skrevet af Solvej Poulsen