Hestens nervesystem

De to autonome (fungerer automatisk) nervesystemer:

Det sympatiske (kamptilstand) eller det parasympatiske (afslapningstilstand)

Hvorfor sveder hesten overdrevent, når den er stresset, nervøs, anspændt, har smerter og arbejder hårdt?

Fordi den er speedet op via nervesystemet, som øger udskillelsen af adrenalin og kortisol, det er beregnet til at sætte hesten i stand til at klare en akut belastning.

Hjertes aktivitet bliver stimuleret, og blodgennemstrømningen til muskulatur, hjerte og lunger øges. Herved forbedres evnen til at yde maksimalt og kæmpe fysisk eller flygte.

Angst, stress, forvirring, smerte og fysiske belastninger aktiverer det sympatiske nervesystem og den ekstra spænding i hestens muskler giver varme, sved og skum.

Jo mindre hesten sveder, jo bedre har den det og jo nemmere lærer den.

Hesten kan trænes til at være afspændt og sikker at ride

Her gælder det om at lukke ned for udskillelsen af adrenalin, ved at sørge for tryghed, ro i hele hestens management. Sadel, trense og bid skal passe, så det er behageligt for hesten at bære. Hesten trives med ensartede vaner.

Når du træner og rider er det vigtigt at hesten får oplevelser, som den forbinder med forståelse, genkendelighed, velvære og belønning, som alle bidrager til at aktivere det parasympatiske nervesystem. Hjertets aktivitet mindskes, når det parasympatiske nervesystem er aktivt. Homoner som dopamin, serotinin og endofiner frigives og kroppen bygges op og hesten er afspændt i menneskers selskab, græsser, hviler, fordøjer, døser hen eller hænger ud sammen med andre heste.

De to autonome nervesystemer fungerer af sig selv – de fungerer uden, at man er bevidst om deres funktioner og de sørger for at hjerteslag, vejrtrækning, fordøjelse og blodtryk vedligeholdes uden at man skal bekymre sig om det. Stimulationen af hesten bestemmer om nervesystemet aktiverer enten kamptilstanden eller afslapningstilstanden. De to autonome nervesystemer supplerer hinanden, en øgning af det ene, vil mindske det andet.

Er du opmærksom på at stimulere det parasympatiske nervesystem, øger du chancerne for at ridning og træning bliver positivt og sikkert.

Der er mange forskellige nervesystemer som arbejder sammen. Når hesten mærker en påvirkning fx et tryk på siderne, går den frem, når den har lært hvad trykket betyder. Her sanser hesten, finder en løsning, den flytter benene fremad. Dette er viljestyret bevægelse og her bruger hesten det somatiske nervesystem, som fungerer bevidstEt par eksempler: hesten føler tørst og går hen og drikker vand. Hesten bliver redet og reagerer rigtigt, når den forstår signalerne. I folden får hestene lyst til at løbe en tur og så gør de det.

Gør vi os umage, for at hestens nervesystem er i parasympatisk tilstand, er det en fornøjelse at være både hest og menneske.

Stressfri – rolig – afspændt

er alle tilstande, hvor hesten har det godt og lærer nemt, fordi dens parasympatiske nervesystem er aktivt. Sådan er det ideelt, at hesten har det, når den er sammen med sit menneske.

Det er helt naturligt at hesten kan øge sit stressniveau, hvis der sker noget i omgivelserne som provokere dens flugtinstinkt. Hvis hesten stresses af noget uforudset, laver jeg beroligende øvelser med den, til den er tryg igen.

Hesten kan ikke lære når den er stresset

Er hesten bare lidt oppe i stressniveau, bremses indlæring, er hesten højt oppe, sætter situationen sig som en negativ oplevelse.

Gradvis tilvænning giver positive oplevelser

En god måde at holde hesten afspændt, er at træne med gradvis tilvænning. Træning når hesten er afspændt, giver positive associationer til fx basissignalerne, springning, turridning, dressur eller andet.

 

sansforheste.dk Solvej Poulsen