Træning fra jorden

 

DSCN5043

Træning fra jorden:

  • Hjælpe hesten med at spænde af og finde sin optimale takt og balance,
  • Er hesten lidt stiv kan jeg lave forpartsflyt med runding eller kontrastillet som løsner forparten
  • Mangler hesten indundertrædning, kan jeg flytte bagpart rundet eller kontrastillet, dette smidiggør hestens sider og den har lettere ved at træder ind under sig med bagbenene
  • Opnå en positiv kontakt og se hestens bevægelser og energiniveau
  • Belønne hesten for afspændthed i bevægelsen
  • Træne basissignaler så kommunikationen optimeres
  • Træne ekstra løft over bomme og små forhindringer
  • Hjælpe hesten til at stå vinkelret på jorden hvis den har brug for bedre balance

Jeg træner hesten til at være afspændt, så den kan strække sin hals frem, ned og ud i bringehøjde og løfte sin brystkasse. I den position bruger hesten sine overlinjemuskler, som derved bliver styrket. Rygsøjlen løsgøres og hesten kan bevæge sig blød, taktfast og svingende. Når hestens stabiliseringsmuskler og bevægelsesmuskler er veltrænede, vil den kunne bære sig i balance. Har hesten stabiliteten og styrken til at bevæge sig med en god kropsholdning uden rytter, er det ikke så svært for den, at genfinde den gode balance med rytter. At bære sig i balance betyder blandt andet, at hesten fordeler noget af vægten til bagbenene.

DSC_0057

Det er vigtigt for hestens balance, at den kan bevæge sig frit. Ved træning af en ung hest skal volten være så stor, at halsen hele tiden er placeret midt i mellem dens skuldrer. En stabil, smidig og styrket hest, er klar til at lære at runde sig og lave versader fra jorden.

 

Tilridning

Trailerlæsning

Tilvænning til bid 

Træning

Priser og kontakt